Hvordan det startede, og hvor vi er i dag
Stutteri Danakilde er skabt ud af en barndomsdrøm om at leve livet med heste. Heste har siden min yngste barndom været min passion. Min morfar fortalte mig som lille, om hans arbejde med at køre mælk ud, dette foregik med heste, og hvis hestene var lidt frække, ja så børstede han dem bare lidt hårdere, det er jeg er sikker på de har nydt meget. Min morfars kærlige fortællinger om hestene er måske det der startede det hos mig. Som barn var min yndlingsbog en dyrlæge lærebog, jeg kunne dengang samtlige knogler i et hesteskellet udenad, jeg terpede så ofte at mine bedsteforældre nok har været en anelse trætte af at høre mig i knogler.
​
Varmblodsheste og dressur har fulgt mig indtil jeg for omkring 20 år siden blev introduceret til islandske heste af Mia Lill Lyndgaard, hun drev salgs/trænningsstald, og havde hingsten Kolviður fra Skeiðháholti. Jeg blev dybt fascineret af denne lille hest, der havde så meget power, og så alligevel et afbalanceret væsen. Mia red meget dressur på sin hingst, og dressur er i min verden fundamentet for al ridning, jeg havde ikke tidligere set islandske heste gå changement og piaf under rytter, og der gik ikke længe Inden jeg havde byttet min RDH hoppe ud med en vallak ved navn Muskúr, han var så hård i munden at det aldrig rigtigt blev en fornøjelse, men vi havde nogle skønne ture sammen, og så gik han den flotteste grissepas jeg nogensinde har set. Der er sket meget for mig siden Múskúr, meget læring, og flere heste er kommet til, pt har vi 24 islændere.
​
Stutteriet blev en realitet da jeg købte Bósi frá Húsávik, det var en drøm der gik i opfyldelse, sådan en eventyrlig smuk hest jeg kun tidligere kunne drømme om. Bósi er det største, på alle måder, og samtidig den største investering jeg nogensinde har gjort. Det giver til tider søvnløse nætter, men også usigeligt meget glæde. Vi elsker alle sammen Bósi, det gør alle der er omkring ham, han er på alle måder en ganske særlig hest.
Min mand Torsten har støttet mig 100%, han er blevet en helt passioneret hestemand. Han tager med til stævner, hjælper til i det daglige som han har tid til. Det er en kæmpe gave at være flere om det. Vi har ansatte der hjælper med alt lige fra hegnsarbejde, udmugning, maskinkørsel, reparationer, og hvad der nu følger med et stort hestehold.
​
Jeg har skullet finde min vej i den her for mig nye hesteverden, det er stadig en proces, men jeg elsker alt ved det.
I dag ved jeg hvor jeg vil hen med mine heste, jeg er avler - og min avl foregår på de bedste hopper jeg har råd til. Pt har jeg 6 kåret hopper, 4 højt kåret i 1. kl og målet er at avle heste der alle kan kåres indenfor de avlsmål der er på den Islandske hest. Jeg elsker at planlægge næste års afkom, elsker at vente på årets føl, og elsker at se dem vokse op, og at følge deres træning når de er klar til tilridning, og træning frem til kåring, unghestene bliver trænet af dygtige professionelle trænere, hvor der tages hensyn til den enkelte hest.​​
Hvem er vi?
Kontakt
Stutteri Danakilde
+45 22 59 24 12
Rørbækvej 13, 7323 Give
Besætningsnr 8353 - CHR-nr 119661 - CVR 31707560
© 2024 Danakilde